Hos kennel Frølund’s Newfhome har vi 3 dejlige newfoundlænder damer boende. Derudover har vi to lækre CO-ejet newfoundlændere. Du kan se udvalgte billeder og læse mere om hver enkelt hund herunder.
Bianca – Moonshinelover´s Blue Thursday
Bianca er en rigtig familie hund. Hun er uden tvivl “mors” hund. Hun elsker, at være der, hvor vi er og er meget kærlig og omsorgsfuld. Hun synes helt sikkert at gæster (hunde som mennesker) er velkomne – bare de tager hjem igen, så alt igen kan blive roligt. Bianca elsker at komme med på køretur. Hun ved dog altid, hvor hendes bil står parkeret, så hun kan komme med hjem igen.
Karla – Star Quality`s Anna Maries Karla
Karla er vores “lille” guffi – fræk som en slagterhund det ene øjeblik, og kærlig og hyggetrold det næste. En leg går aldrig forbi Karlas næse. Hun har et beskyttergen uden lige, både overfor hendes mennesker men også over for hendes hvalpe – Karla er et pragt eksemplar af en mor. Karla er vores stjerne i udstillingsringen.
BECCA – FRØLUND’S NEWFHOME BECCA
Becca er af egen opdræt fra Karla og hanhunden Cannon Bear’s Nobody’s Man. Becca er en nem, rolig og kærlig tæve. Becca viser sin iver for at komme i vandet og er en rigtig vandhund. Ligesom sin mor, går der ikke en eneste leg forbi Beccas næse.
CO-Ejet:
Abby – Frølund’s Newfhome Abby
Abby er fra vores første kuld hvalpe fra mor Zhila og far Moonshinelover’s Fashion Dior. Abby bor ved vores mellemste datter og svigersøn oppe på et nedlagt landbrug i Nordjylland. Hun er som snydt ud af næsen på hendes mor, både udseende og personlighed – Abby har krudt i måsen og ivrig efter at lære. Ligeså meget som Abby tripper for at lære, ligeså meget er hun familiens gårdhund og hyggehund inde i stuen. Hun er børnenes bedste ven.
Boas – FRØLUND’S NEWFHOME Boas
Boas er den første hanhund, som skal indgå i vores kennel. Boas er fra vores egen tæve Karla og fra hanhunden Cannon Bear’s Nobody’s Man. Boas er flyttet til en lille landsby i Vestjylland ved vores yngste datter og svigersøn. Trods en hård start på livet for den lille mand, er Boas ‘den blide kæmpe’ Dog med en god portion stædighed. Boas viser sit værd i vandarbejde og sammen med sin fører klarer han sig fremragende.
Tidligere hunde:
Zhila – Moonshinelover’s Zip Code Zhila
Dolly
Nanna – Star Quality’s Luna
Didde – Calløe Pretty Bear’s Didde
Candy – Dark-Velvet’s Candy Floss
- (Billede mangler) Emil – Ny Folsted’s Emil
- (Billede mangler) Bamse